Indlæg

Hvad har hacking og kryptovaluta at gøre med hinanden?

Kryptovaluta bliver ved med at fylde meget i medierne og blandt investorer, da det er et kæmpe marked fyldt med store gevinster, men også stor usikkerhed. Der bliver ved med at komme nye kryptovaluta til, og brugen af kryptovaluta har spredt sig til mange brancher. 

 

Et område, hvor kryptovaluta også har haft stor indflydelse, er hacking og særligt ransomware-angreb. Den eksponentielle vækst i ransomware på verdensplan skyldes til dels mulighederne ved kryptovaluta.

Hvorfor anvender hackere kryptovaluta? 


Årsagen til at kryptovaluta er blevet så udbredt er, at de skaber anonyme og sikre transaktioner, som ikke er begrænset af landegrænser, og som ikke kræver tillid imellem de indblandede parter eller verificering af en regulerende enhed, som en bank. 

 

For hackere det næsten for godt til at være sandt, at de kan få udbetalt en valuta, som er meget svær at spore og stort set anonym. Derudover er den ikke under nogen form for statskontrol. 

 

Selve udbetalingen sker hurtigt, og brugen af kryptovaluta er meget udbredt på the dark web, hvor hackere ofte sælger stjålne data videre. Ligeledes kan hackerne hurtigt købe værktøjer eller tjenester til at udføre deres hackerangreb via kryptovaluta. 

 

Anvendelse af kryptovaluta i ransomware

 

Man er ikke helt sikker på, hvornår de første hackere begyndte at bruge kryptovaluta, men kryptovaluta blev hurtigt udbredt på the dark web, herunder hjemmesiden ‘The Silk Road’, der solgte alle former for ulovlige varer og tjenester. 

 

Et af de første velkendte ransomware-angreb, hvor løsesummen blev krævet i Bitcoin, er angrebet kaldet Cryptolocker. Det fandt sted i 2013 og inficerede mere end 250.000 computere. Hackerne bag angrebet tjente minimum 20 mio kr. Siden dengang er det blevet standard at kræve løsesummen i ransomware-angreb i kryptovaluta, og hvert år udbetales der milliarder af kroner til hackere gennem kryptovaluta. 

 

Nogle undersøgelser viser, at i første halvdel af 2020 steg den gennemsnitlige ransomware-betaling med 60 %, hvor Bitcoin blev brugt til de fleste udbetalinger. Bitcoin udgør cirka 98% af alle løsesumme i ransomware-angreb. 

 

Ransomware før kryptovaluta

 

Kryptovaluta er ikke en årsag til hackerangreb, men en katalysator. Kryptovaluta har gjort det meget nemmere for hackere at tjene på deres cyberangreb, men mange hackerangreb foregår stadig uden brugen af kryptovaluta.

 

Før introduktionen af kryptovaluta i hacking, var det primære betalingsmiddel i ransomware-angreb enten gavekort eller lignende former for betaling, som var sværere at spore. Kryptovaluta har gjort det endnu nemmere for hackerne at modtage løsesummer samtidig med, at det er blevet sværere for myndigheder at spore hackerne.

Beskyt din organisation mod ransomware

 

Den bedste beskyttelse for organisationer mod ransomware-angreb er effektiv awareness-træning af deres medarbejdere. De fleste ransomware-angreb starter med phishing, mod er målrettet de ansatte i en virksomhed. Ved at give medarbejdere den nødvendige viden for at identificere phishing-angreb, kan risikoen for succesfulde ransomware-angreb reduceres markant. 

 

Comments Off on Hvad har hacking og kryptovaluta at gøre med hinanden?